Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Aaret 1S07 og dets Følger. —
„Justitia var det, til Hriui man inig ltod;
Forstanden befaled, og Sønnen — adlød.
Med Suk da Madammen min Haand jeg forskrev .
men Hjærtet hos Pigen bag Hakken dog 6/er."
Ingemann har da altsaa først givet efter for de
daglig gjentagne „venskabelige" Bestormelser. Men
i Længden har Juraen været ham uudholdelig, og
han er atter faldet fra. Et andet Moment har
dog sikkert været medvirkende herved. Ingemann
fortæller selv i sine Optegnelser, at han i denne
Periode stadig nærede den Overbevisning, at han
kun havde en ganske kort Tid tilbage at leve i.
Den Brystsyge, som havde bortrevet hans Moder,
havde ogsaa begyndt sin forfærdelige Høst mellem
hans Søskende, og i Løbet af et Par Aar døde
tre af hans Brødre. Af alle ansaas han for
»
en „sikker Kandidat til Tæringsdøden". Hvorfor
skulde han da pine sin Aand og tvinge sin
sjælelige Drift, naar han maaske om en føje Stund stod
uden for Evighedens Porte? Og denne Tanke
paatrængte sig ham bestandig; han erklærer 0111
sig selv den Gang, at det var „som svævede hans
Sjæl mellem to Verdener". —
Vi maa da forestille os den unge Digter paa
dette Tidspunkt som en bleg, gjennemsigtig, fin
lille Skikkelse med milde, sværmeriske Øjne; en
lidende Vngling, hvis Sjæl stedse er paa Flugt
mod en usynlig Tilværelse. Han vælger „træt
af den tankeløse Verdens Larm og Livets Tom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
