Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns Ungdomsdigtning. — I *ucie Mandix. -jn
ikke andet end en Forøgelse af dens
Affaldsdynge. Den metriske Fonn er i Reglen
skrækkelig; Sproget, trods at han var Sprogmester, ikke
meget bedre. Den Sanselighed, vi træffer i hans
poetiske Fortællinger, er ikke naiv som Aarestrups,
kraftig og frisk som Oehlenschlägers, diskret og
inderlig som Kristian Winthers, den har et
Lorette-smil over sig, som baade gjør den hæslig og
uhyggelig. Bruuns Kunst bestaar hovedsagelig i
at sige de værste Smudsigheder uden just at bruge
gemene Ord*). Og dog kunde denne Mand, da
han i sit Dødsaar 1834 udgav sine „Udvalgte
Digte", tro, at han havde sin Plads reserveret
paa det danske Parnas! —
Det er paa en slig Baggrund, man maa se
Ingemanns erotiske Poesi lbr ikke at blive
uretfærdig imod den. Thi vei er Kjærlighed mellem
Mand og Kvinde jordbaaren; den har slaaet sine
Redder i vor Bevidstheds dunkleste Dybder og
vandes af Blodets varmeste Strømme; men den
strækker dog sin Krone hojt mod Himlen, og
Sol, Maane og Stjærner hænge som Frugter paa
dens Grene. Det 18de Aarhundrede havde
erkjendt det første, men glemt det sidste.
Medens altsaa det religiøse Gemyt, den
blufærdige Kjærlighedslængsel, det blide,
aandeag-tige Lys, hvis Skær omgiver flere af disse Digte,
*) Se Fortalen til „Mine Fri-Timer".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
