Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aaret 1S07 og deLs Kolger. —
at mens det store over os henskrider,
vi for os selv skal synes Dværge smaa,
som sonderknusede maa fly tilbage
for llelteaanden fra de svundne Dage?
„Hvi skal det skjønne sig ætherisk hæve,
lig gyldne Dunster i det Ijærne Ost,
som over os i let llenfiagren svæve
og vække Anelser kun i vort Bryst,
imedens vi forneden staa og bæve
og føie Mishag ved hver jordisk Lyst,
fordi Naturen her ej gav os Vinge
til os blandt rene Aander op at svinge?
»Hvi -kal vi hige mod en anden Sfære,
end den. hvori vort Væsen blev hensat,
skal vi foragte Jordens »Magt og .Ere.
hvi gaves da os store Drifters. Skat ?
1 Luften kan dog ingen Skv os bære,
og tom er Drømmeverdnens Stjærnenat.
Helt falsk bedrager os hver Himmeltone,
som ikke merl os selv os kan forsone
„Den Kunst jeg kun vil taale i mit Rige.
som forer os til friske Kilder hen,
formæler Aanden med det sanselige,
fremkalder Jordens gyldne lid igjen
og byder Himlen ned til Jorden stige,
men ej urolig sværmer op mod den
og søger i en fremmed Tid og Sfære
det skjonne. som jo overalt maa være"".
Ingemann har gjennem dennp Kritik givet
os sin Sangs Karakteristik. —
Naar man er kommen til Ende med „ de
sorte Riddere", snapper man efter Vejret, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
