Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oo
Aaret 1107 og dets Fole or. —
den danske Nationalskueplads. Og de fortjente
det heller ikke, navnlig ikke „Turnus", som,
skjønt hentende sit Stof fra gamtnel - romersk
Sagnhistorie, er stemt i hele den
hypersentimen-tale Tone, der gaar igjennem „Procne".
„Mi-thridat" (under hvis Udarbejdelse Digteren er
holdt vaagen ved Beskuelsen af ile Lavrbær,
Oehlenschläger havde vundet lbr „Hakon Jarl*)
er en shakespearsk Studie, der staar saa dybt
under sit Mønster som Jorden under Himlen.
Langt højere naar Ingemann med „Masanidlo",
der første (lang spilledes i sidste Halvdel af
Sæsonen, Foraaret 1815, og gjorde megen Lykke,
ikke mindst ved Ryges Udførelse af
Hovedrollen.
Dog tro man ikke, at det er Frihedens Idé,
Digteren her personliggjør i den bekjendte
neapolitanske Fiskers Skikkelse. Ingemanns Tragedie
vilde næppe, som det skete med Aubers Opera,
kunne opflamme et Folk til Rejsning mod
Kongedespoti. Tværtimod, Digteren reserverer sig strax
i Prologen mod enhver som helst Mistanke om
revolutionære Sympathier:
„De! Fotk, som frygter Gud og Kongen ærer,
er frit naar det ad/yder Faderbud
Masaniello erklærer atter og atter hele Stykket
igjennem, at Kongens (den spanske Kong Filip
IV’s) Majestæt er hellig og tør ikke krænkes; det
er hans utro Foged (Vicekongen i Neapel, Her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
