Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - III. Aaret 1807 og dets Følger. — Ingemanns Ungdomsdigtning. — Lucie Mandix
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns l’ngrlomsdigtning — Lucie Mandix IC>5
saa snart jeg saa. at Kel og Uret var
den samme Ting. fra tvende Sider set.
(>g med min Oversigt af Videnskaben
jeg tænker vei at slaa mig gjennem Verden".
Man merkt die Absicht und wird verstimmt!
— Men trods slige Barnagtigheder, trods at
Digteren ved enkelte dramatiske Vendepunkter, hvor
han netop skulde vise sin Styrke, falder af og
bliver mat*), saa tor dog dette tragiske Drama
ikke siges at være betydningsløst i det danske
Skuespils Historie, og indeholder et Vidnesbyrd
om, hvad Ingemann vilde have kunnet præstere
i den Retning, om man havde givet hans Evner
Lejlighed til at udfolde sig. Her er ikke alene
effektfulde Situationer og plausible Udgange, men
ogsaa en velordnet Handling og ægte dramatiske
Karakterer. Især er Hovedpersonen tegnet med
en ikke- ringe Dygtighed; og det mærkelige
Fænomen, at flere italienske Frihedshelte begynde
som „Guds Redskaber" og ende i det vildeste
Højhedsvanvid, godt anskueliggjort for Masaniellos
Vedkommende; om end Akvatofana Bægret bliver
benyttet som udvortes Motiv. -
Dog om mulig endnu større Lykke gjorde
den frugtbare Digters næste dramatiske Arbejde,
’) F. Ex. i Scenen mellem Masaniello og Banditterne,
hvor den gode Begyndelse ikke svarer til den -vas;i
Slutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
