Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 i o Angrebet pan Ingemanns Digtning. —
ikke - men havde akviesceret ved Nypietiamen?
blide Trosregel, og som i sine Skrifter hyldede
Nyplatonismens Askese. En Digter, hvis Idealer
svævede som en englevinget Sky hejt over Jorden,
og hvis poetiske Skikkelser som oftest lignede de
brogede henfarende Skygger, som Tryllelygten
kaster paa det hvide Lagen i Bernenes mørke
Stue. En Forfatter, der beundredes og
elskedes af Damerne — et „Dejligheds-Barn" kaldte
Kamma Rahbek ham — og venlig modtoges
af Mændene, som syntes, at de blev bedre
Mennesker, naar de læste ham. — Thi man mærke
sig det Selvbedrag, som stadig gjentager sig og
bestaar i, at man tager de gode og milde Følelser,
en Digter sætter i Bevægelse hos En. for
Realiteter, skjønt de i de fleste Tilfælde ikke ere
andet end Briser, der biot kruse Vandet, uden at
drive det fremad.
Og nu Johan Ludvig Heiberg; denne unge
Mand, der paa Grund af de Forhold, hvorunder
han var opvoxet, saa tidlig havde lært Livets Ret
og Samfundets Krav at kjende. Han, som fra
Faderen havde arvet det klare Hoved og den skarpe
Sans, fra Moderen det letbevægelige Sind og det
barnlig-erotiske Gemyt. Han, hvis Hjærte tidlig
var bleven udviklet med hans Forstand, da han
havde maattet føre sin lille Krig, for at faa Lov
til at være hos sin Moder. Han, som aldrig havde
kjendt den gamle Latinskoles Raaheder, men kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
