Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IV. Angrebet paa Ingemanns Digtning. Dens Forsvarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 i o Angrebet pan Ingemanns Digtning. —
det evige Lys, som brødes paa Korset, men
sprængte Dybets Lænker, fordunklede Solens Skin
og lyser evig ene i det nye Jerusalem. Ja, et
Omrids bar han alt i Havkirken*) tegnet, hvis
Mage endnu Ingen saa fra Skjaldskabs-Pensel.
Gud bevare ham i Ydmyghed og barnlig
Hengivenhed, og stadfæste ham i Jesu Christi
Sandheds Tro! Da skal han se større Ting emi disse
og vorde den kommende Tids Seer i Naturens
Spejl, som han alt var dens Herold,- da skal
Harmoniens fuldbaarne Tone klinge liflig i hans Ore
fra det Fjærne; han skal opgive den daarlige
Forventning at høre den fra Dybet, at høre den i
denne Verden; men des vissere skal han skjælne
dens brudte Lyde fra Sirenestemmerne, des vissere
skal han høre den klarlig i sig og om sig, naar
han som en forklaret Støvharpe svinger sig til
det forjættede Land, hvor Tonen som Længslen
har hjemme, og gjennemklinger Evigheden som
en Jubelsang for den Gamle af Dage, som en
Brudesang om Sønnens evige Bryllup, i Faderens
Hus, om Sandheds og Skjønheds evige
sammensmeltende Formæling."
Man føler i dette Udraab Henrykkelsen hos
den ensomt kæmpende Theolog og Digter over
at have fundet en Medstrider og en forstaaende
Aand. — Fra det Ojeblik var Ingemann Grundt-
*) De sorte Riddere V og VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
