Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Ingemanns^ Udenlandsrejse.
Talmas Spil i Racines „Britannicus" gjer kun „en
slappende, næsten komisk Vtrkning" paa ham:
„Ter Taaren af Madam! hvis I for Alvor græder!" —
Er dette Talmas Rost? Nej se en Gud fremtræder.
Det er Apollo selv, med Hatten under Arm!
llan bukker for Paris og slaar sig for sin Barm —
„ Endnu en Gang Madam! lad ingen Taare rinde!
Saa sandt jeg er en Gud! I er ma foi Gudinde:
hos Eder blomstrer end ren klassisk Poesi.
mens hvert et andet Land er fuldt af Barbari.
Kjeud intet andet Sprog! læs ingen andre Skrifter!
Den sande Kunst er fransk — alt Fremmed den forgifter.
Jeg taled fordum græsk. Længst var jeg stum og død.
Men Eders Skjød, Madam, modem mig har gjenfød:
Nu er jeg Eders Søn, og Kunsten ej kreperer —
Til evig Tid Apol nu i Paris logerer". —
Ingemann har Ret, naar han bemærker, at
„en kinesisk Afsondring endnu i 1818 fandt Sted
i den franske skjenne Literatur", idet man i
poetisk Henseende da vedblivende fastholdt Idealerne
fra Slutningen af det 1 7de Aarhundrede. Men
kuriøst er det, naar han atter og atter ytrer den
Formening*), at den franske Romantik, som Victor
Hugo indvarslede, og som endnu ikke i hans
Rejseaar havde gjort sig gjældende, vilde have
behaget ham langt mere og maaske givet
Anledning til literære Forbindelser. — Den nyere
*) Endog i Aaret 1845 hvor han paa ny udgiver sin
„Rejlelyre".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
