Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Ingemanns^ Udenlandsrejse.
’iskerne ere, hver for sig, Hollænderens
komplette Modsætninger. Den ene er, trods sin
romerske Profil og gravitetiske Holdning, meget
optaget af Rejselivets gastronomiske Side; den
anden, munter og væver som en Lygtemand, har
selv ironisk givet sig Navnet „Peregrinus
Feuer-lein". Som Tegn paa broderligt
Rejsesammen-hold og som Symbol paa den Harmoni, de enske,
skal forene deres Selskab, betragte de sig som ét
Legeme, hvoraf den norske Præst med den
kraftige Sangstemme udgjør Hovedet — „ rigtig nok
glemmer han undertiden af bar Betænksomhed
alt, hvad han skal have med" — den altid
skrivende og løbende Hollænder samt den
grimasserende og hoppende „Peregrinus Feuerlein"
Benene ; den paa Maden altid tænkende Tysker
Maven; og Ingemann selv, Øjnene „ der skal lé og
græde for dem Allesammen". En godmodig,
harmløs Spøg, der ofte giver Anledning til megen
Morskab. —
Den 30 Juli 1818 vandrer Rejseselskabet med
nyttige Raad fra Rejsebogsforfatteren Dr. Ebel og
i Følge med en „Bærer" og „Forer" ud fra
Zurich. Man er i godt Humør. Den lille
„Peregrinus" forstaar at synge med „de forunderlig
jublende Strubetoner, som kaldes Kuhrein og
Alpe-jodlen", og sætter dermed Hyrderne omkring paa
Bjærgene i Aktivitet, efter den gamle Skik, at
naar én synger, svarer den anden langt borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
