Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns I Menlandsrejse.
for at ryste Støvet af sig, han hærer det med sig.
Han ser paa Alt gjennem danske Briller, ser paa
det med Nysgjerrighed, gaar ikke op i det med
Interesse; lader sig sjælden, hverken fængsle eller
gribe deraf. — Han er Digter; Digtere pleje jo
at gjøre en Udenlandsrejse; det bør sig da ogsaa,
at Ingemann gjør en saadan; og han gjør den.
Men hans Hjærte er i Grunden i Hjemmet. og
hos’ hans Forlovede. I Rom, hvor han dog
befinder sig bedst paa hele sin Rejse, skriver han til
Svigerfaderen, Etatsraad Mandix: „Naar jeg gaar
omkring blandt det gamle Roms Ruiner, er jeg
dog ofte mere hjemme end her, og jeg haaber
vist, at Gud vil samle os alle sunde og glade,
naar denne Pillegrimsvandring (!) er fuldendt1.
Til Vennen Carl Luno skriver han fra samme
By: „For Tusmørket maa jeg ordentlig vogte
mig, at ikke Hjemveen skal faa Magt over mig1’.
Og „spørger en Ven ham" (siger han i
„Rejselyren"! „om han nu ikke har glemt Danmark over
Italien, svarer han :
Jeg -tir Laocoon med Slangen kæmpe,
ser E>igterguden fra Olymp nedsteget.
De største Aander har min Sjæl bevæget
og dog jeg kan ej Længselssukket dæmpe
En lummerhed Sirocco her dog brænder;
jeg horer ikke Oceanet bruse,
jeg horer ikke Egeskoven suse;
ej Troskabstræet. jeg i Syden kjender’ —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
