Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemanns Udenlandsrejse
J95
Hver Haand jeg kjender med Slor og Ring*);
jeg kjender de Øjne, de Haar.
Jeg för med de Skjønne saa vidt omkring,
Farvel de mig Itvisked i Gaar . . ...
De Rejsende rulle i Verden hen
lig Rosenblade i Strøm.
Det Svundne kommer ej mer igjen;
snart er det en gammel Drøm.
Ved Tiberbroen jeg ene staar
med Haanden paa trange Barm.
Paa Bakken med Bjælderne Mulen gaar —
der flygter den Rejsekarm.
" Med Slor end vifte de Hænder smaa; •
Støv skjuler de Skjønne paa Vej:
en Taare jeg i deres Øje saa —
Ak! hvorfor græder ej jeg? —"
Han gjemmer, „som Diamanter",
Glimmer-stenene, de med „spøgende Vemod" har samlet til
hinanden paa Capris Strandbred. Der er virkelig
en Stund Fare for, at Ingemanns Forlovede skal
blive glemt. I Kjøbenhavn kom ogsaa den Ene
efter den Anden og fortalte hende, at han var
bleven gift i Neapel**). — Dog Lucie Mandix
sejrede, takket være den Blanding af blød Følelse
") Den ene af Frøknerne Bögel var forlovet og forte
derfor i Rejseselskabet det italienske Navn „la sposa".
Bruden. I .det røgsorte Herberg paa Capri „frittede og lo
den listige Vært" ved at høre dette Navn, og ordnede
Maal-tidet festlig i den Tro. at et Hindepar gjæstede ham.
"*) Heises Brevsamling 121.
»3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
