Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - V. Ingemanns Udenlandsrejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Jeg tyktes mig en Halvgud selv paa Jord.
slog Issen stolt mod Stjærnerne og dromte
• om Lavrbærkroner og et evigt Navn". —
Og igjennem Tassos Fjende, Statssekretæren
ved Ferraras Hof, Antonios Mund, taler atter
Ingemanns literære Antagonister. Antonio spotter hine
Digtere:
„der plage Folk med lange Heltedigte.
som uden^ariostisk Liv og Fylde
og uden dantisk Krafl i Flugt og Tanke
med matte Folelser og rimet Klingklang
inddysse Poesiens sande Venner,
men pirre kun de sygelige Sjæle.
som ej kan taale sund og kraftig Næring.
Det er jo aabenbart ade sorte Riddere", her
sigtes til, som efter den • ingemannske Digtnings
Modstanderes Mening stod dybt under hvad
Oehlenschläger og Evald (Dante) havde ydet af
Aands-poesi.
Vei har Ingemann ikke svaret Feter Hjort,
Hejberg, Tofte og de Andre; men „Fristeren"
har ofte hvisket til hans Sjæl:
„Grili Ravnefjæren! Dyp den i øglegalde
og sorten Gift! og mai for Efterverdenen
" et Billed af din usle. tomme Samtid,
som var for smaalig til en Skjald at fatte
for nederdrægtig til at taale ham.
— Da horer jeg paa Fristeren og tænker :
Ja, han har Ket! — da kan jeg le med ham
og gotte mig ved Narrebilledet
af Daarekisten, hvoraf jeg hle\ udstedt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
