Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 i o
Ingemann kaldes til Soi o. -
ny Naturer, store Byer og ukjendte Mennesker
vare forøgede Stimulanser for aandeligt Liv og
Frembringelse, han har følt denne Ensomhed.
I et af sine Æventyr karakteriserer han Stedet
med de Par Ord: „Der er gravstille i Sorø, og
der gror Græs paa Torvet." — Sorø er en gammel
Klosterby. og trods Lokomotivpiben nu lyder biot
en halv Fjerdingvej derfra, svæver Klosterluften
endnu derover. Efter tyve AaTS Forløb var jeg
dernede en Dag i Ferien, Akademiets Elever vare
rejste bort og med dem den største Del af
Lærerne, der var næsten ikke et Menneske paa Gaden ;
man begreb næppe, hvorfor de Handlende holdt
deres Butikker aabne, der ikke var en Kunde
at se. Græsset paa Torvet var borte, en kjedelig
Statue af Frederik VII var opstillet i Stedet;
men der var gravstille. - - Dog, der var
yndigt, idyllisk; og en velsignet Fred var
udbredt over det Hele. Akademiet laa som i en
Have, Kirken var restaureret i sin gamle Stil,
Udsigter vare aabnede ved Søen, Stier brudte
igjennem Skovene, og til Banegaarden førte en
livlig macadamiseret Vej med frodig Alm paa
begge Sider. —
Da Ingemann i 1822 kom derned med sin
unge Kone, var Alt, om muligt, endnu mere
smaat, langt mere ensomt og vildsomt end nu.
Tomterne af Christian den Sjettes og Holbergs
pompøse Adelsakademi stod tilbage fra Branden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
