Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6o
Ingemann kaldes til Sorø. —
Forbavselse — og det er Tilfældet med alle
hans historiske Romaner —0 at Digteren ene og
alene skildrer ud fra sin Tids Ideal, og, naar det
kommer højt, ud af sin Tids Menneskeliv. —
Vil man underholdes med Tids- og
Personskildringer fra Restaurationens Tidsalder, saa læse
man „Valdemar Sejr" og dens literære Efterfølgere.
Saaledes opfattede man i Tyverne Mennesker og
Karakterer, det ansaa man den Gang for typiske
Skikkelser. Dragten gjør Intet til Sagen; det
Hele kan betragtes som en Soirée, hvor Gjæsterne
have aftalt at møde i Kutymer en ung Mand af
god Familie, rig, dristig, galant og ærgjerrig som
Valdemar Sejr, en Oberst fra Hærfornyelses Tiden
under Frederik VI som Grev Albert, en
Friskfyrs-junker som Otto af Lüneburg, en hæftig, myndig
nidkjær Provst som Peter Sunesøn o. fr. Og
som Mændene, saaledes tilhore ogsaa Kvinderne
Tiden for Bogens Udgivelse. Vei er Rigmor lidt
koket, lidt knipsk, noget lunefuld, men hun har
dog læst og optaget Saameget i sig af Lafontaine,
at hun til sidst lader sig bortføre af sin tro Ridder.
Kirstine af Rise ligner det Kvindeideal, som en
kysk Ungersvend i hine Tider drømte om: „en
blufærdig Pande, blaa Ojne, lyse Lokker ned om
den rødmende Hals". Og som Bengjærd er
skildret, saaledes tænkte man sig netop, at en vælsk
Prinsesse maatte se ud: „i sin prægtige,
portugisiske Dragt, med Guldkronen i de sorte flættedc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
