Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans første historiske I >igt og Romaner. 239
stød mod vor Tids Deeorum: og dog maatte
Ingemann vide, at denne Skik i alle sine Enkeltheder
paa en temmelig plump Maade symboliserede
Ægteskabets naturlige Bestemmelse. — —
Est-landstoget er omgivet med hele den æventyrlige,
højt straalende Glans, som Romantikken udstyrede
sin Forestilling om et Korstog med. At der ved
denne Lejlighed sikkert er øvet de afskyeligste
Voldsgjerninger. kunde det aldrig falde Ingemann
ind at tro paa. Og dog kunde han læse i Henrik
af Letlands liflandske Krønike, hvorledes man
paa hine Korstog, for at „omvende"
Østersøkystens Beboere lagde Ild ved Aabningen.af de
Huler, hvori de søgte Tilflugt, kvalte Nogle
aldeles, trak de Halvkvalte frem og dræbte dem
efter at have plyndret dem paa det
Ubarmhjær-tigste. „Derpaa drog man hjem, og lovede
Kristus for hans Riges Fremgang". Han kunde
have læst om. hvorledes de Danske hængte alle
de Hedninger, der havde modtaget Daaben af
andre end deres egne Munke. Han vilde da næppe
have ladet Estlandstogets Gejstlige højtidelig
udtale, „at Ordet skal sejre ved sin egen Magt!"
Men i Stedet for at indfore de fremstillede
Begivenheder i denne Virkelighedsluft, svæver
der en mystisk Dunst over alle Romanens
afgjørende Optrin. — Den svenske Ridder Bonde
(som Folkesagnet lader besvare Kong Valdemars
Spørgsmaal: hvad der laa ham paa Sinde, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
