Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6o
Ingemann kaldes til Sorø. —
klædt iler op for at se den Søn, som er født
ham; hvor er ikke dette Optrin sympathetisk og
forstaaende fremstillet. Endelig Dagmars Død:
„Ikke vilde jeg i Pinen have været
i denne, samme Nat!
havde jeg ikke mine Ærmer 0111 Søndagen snort,
og ikke Slriger paa sat."
Saa beder hun for alle fredløse Mænd og
alle Fanger i Jærn ...
„Nu gange Himmerigs Klokker for migt
jeg maa ikke længer bide. •*-
Lever I vei, min ærlige Herre!
jeg maa ikke længer dvæle:
der sidde Guds Engle i Himmerig,
mig længes hen til de Sjæle"»
Det er sandt, Viserne have her givet
Ingemann en udmærket’ Haandsrækning; men næppe
nogen Anden uden netop vor „Thorgejr
Dane-skjald" vilde inderlig have kunnet tilegne sig de tic
fromme, skjønne Billede fra Danmarks Gyldentid,
der i den gamle Sangkreds synes at skyldes en
med Maleren Fiesole beslægtet Digteraand.
Visselig, Ingemanns Roman om Valdemar
Sejr mangler ikke Poesi!
.Dog,’ det var ikke dette, som voldte den
Lykke, Bogen gjorde. Andre Digterværker, som
besade lige saa megen Poesi, ere for længst
gaaet Læseverdenen af Glemme. Nej. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
