Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ingemanns Levned
- VI. Ingemann kaldes til Sorø. — Hans første historiske Digt og Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lians förste lüstoriske Digt og Romaner. ->6i
*
Heller ikke, hvor Visen modsiger det Billede,
Ingemann h;tr dannet sig af en Person, vil han
tage den til Følge. Marsk Stigs Hustru kan
saaledes efter den ikke opfattes anderledes end som
en stolt, hævntørstende Kvinde, der med
taknemlig Fryd gaar sin Husbotid i Møde, efterat
han har „vejet" hendes Fornærmer. Hos
Ingemann derimod er hun et Sorgens og
Græmmelsens Billede, der lever som en sort tilsløret Nonne
fra det Øjeblik, Vanæren er overgaaet hende, og
til sidst synker sammen, da Hævnforventningens
Spænding ikke mere holder hende oprejst. —
Visens Billede er her sikkert i mere
Overéns-stem meise med den positive Virkelighed. — —
I Bifaldsraabet over „Erik Menveds Barndom"
blandede der sig da ogsaa en skurrende Mislyd,
som hele det store Publikum, der sad begravet i
Romanens tre Dele, overhørte: men som lod
irriterende i Digterens Øre. Den kom fra det i den
højere intelligente Verden ret ansete „Maanedsskrift
for Literatur". Her havde Kritikeren Kristian
Molbech i Historiens Navn nedlagt Protest mod den
Maade at romanisere Historien paa, i
Æsthetik-kens Navn værget Walter Scott mod at stilles i
lige Linje med hans danske Efterligner. Meget
Sandt og Træffende var udtalt i Molbechs vidtløftige
Anmeldelse, og ligesom den har retledet bf,
saaledes vil den altid formaa at yde Enhver, der
ønsker at danne sig en selvstændig Mening om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:37 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ingemanns/0283.html
