Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
„Huldregaverne".
Molbechs Anmeldelse af „Erik Menveds
Barndom" bragte Ingemanrt i Harnisk. I tyve Aar
havde han tiet til sine kritiske Modstanderes
Angreb, men nu, da han, omjublet af et stort.
Publikums Bifald, følte sig stærk og var bleven sig
sin Digterevne bevidst, var længere Tavshed ham
uudholdelig. At forsvare sine poetiske
Produktioner med kunstfilosofiske Theorier var imidlertid
ikke hans Sag. En Digter skulde værge sig med
de Vaaben, -som vare ham ejendommelige. Og
hvad var naturligere for Ingemann, end at hente
dem i Fantasiens Arsenal? — Heller ikke kunde
han længe være i Tvivl om, hvilken
Angrebs-maade han skulde vælge. Lige siden hans
Udenlandsrejse havde den tyske romantiske Digter
Hoffmann tiltrukket ham ved den Maade,
hvorpaa han forstod at benytte Æventyret til Polemik
og Satire. Ingemann havde lør sögt at tilpasse
sig den hoffmannske Vaabenkjortel; han besluttede
ogsaa nu at prøve den. Thi ud maatte han af
den Exaltaüon, hvori hans Sind var kommen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
