Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^276
„Huldregaverne".
Historie, træder disse frem paa gylden Grund.
Spurvekvidren under Græstørvtaget lyder for
hende som liflig Musik; og da hun henrykt iler
ud til sin Mand, som pløjer i Marken, forekommer
det hende, som Lærkerne synge højt om
Blomsterageren, hvorover Guds Engle have vandret ved
Daggry.
. Men Manden slentrer gabende bag Ploven
og ser ikke, hvilke dejlige Roser og Liljer, der
falde for hans Plovjærn; og da hun tilraaber ham,
at han dog maa skaane de skjønne Blomster,
svarer han tvært, forbavset: „Drømmer Du, Mo’r!
Det er jo kun Tidsler og Ugræs!" — Nu mærker
hun først, -at hendes sanselige Opfattelse af
Tingene er bleven en ganske anden end de
Flestes, og at hun ansér det for Skjønt og Hæsligt,
som Andre holde for det Modsatte. Manden
tror, hun er bleven forstyrret og skyr hendes
Omgang, og hendes Sognefæller beklage og
ringeagte hende som et stakkels, vanvittigt Menneske.
Barnets öjne hænger vpd Moderens Mund,
naar hun fortæller dette Æventyr: hendes
Minespil er saa livligt, og hendes Stemme har en saa
forunderlig sympathetisk Klang. Aldrig hørte det
før eller siden et Folkesagn saaledes blive fortalt.
Men, da den lille Ole næppe har opnaaet
Drengealderen, sendes han bort til Latinskolen
og derfra til Universitetet, uden at kunne erholde
Faderens Tilladelse til at komme hjem i Ferien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
