Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Uutdregaverne*
277
Forst da Moderen er død og skal begraves, faar
han Lov, og nu underrettes han om, at Faderen
har holdt ham borte fra Hjemmet paa Grund af
Moderens permanente Sindssygdom. Men de
Omstændigheder, under hvilke dennes Begyndelse
siges at have fundet Sted, overbeviser Ole om,
at Moderen har fortalt hint Æventyr ud af en
virkelig Selvoplevelse. Og hans Gisning stiger
til Vished, da han i et lille sølvbeslaget Skrin,
hun har efterladt ham, baade finder Huldresalven
og Ringene. Da han ikke kan bare sig for at
gjøre Brug af den første, antager ogsaa for ham
efterhaanden de sanselige Ting og Personer et
helt andet Udseende, end de have for den
almindelige Betragter. En ung flanerende
Æsthe-tiker, hvis hele Viden indskrænker sig til en flot
Pirug af filosofiske Kunstord, forekommer Ule,
under Forfægtelsen af sin plumpe Realisme, at
ligne et levende Lig. En lille Herre i brun
Kjole og Silkestrømper, der galant svinker om
mellem Damerne ved en Soiré, bliver ham i
Ojeblikket til en stor Ørentvist, som han er
lige ved at gribe efter. En Opponent ex
avdi-torio, der taler flydende Latin, og som ved
dialektiske Kunstgreb faar Præses til at indrømme,
at der ikke biot ikke gives nogen personlig Djævel,
men, at i det Hele taget Antagelsen af gode
som onde Aander høre ind under en antikveret
Videnskabeligheds Paastande, afsløres pludselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
