Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^282
„Huldregaverne".
idet de dog som deres Forbedrere tilegne sig
en endnu langt sterre Fortjeneste*).
I den Anledning udbryder Æventyrets Helt:
„Det er dog en forunderlig Verden, vi leve i.
Da jeg var klarsynet og lydhør, ansaas jfcg for
gal og maatte ikke gjælde for. hvad jeg var. Da
jeg blev aandelig blind og døv, og udgav mig
for, hvad jeg ikke var, ansaas jeg for vfs og
gjaldt for langt mer, end jeg var, idet jeg
endogsaa fik Æren for, hvad Andre var eller gjorde:
de Lærde tilegnede mig jo deres Skrifter og
forsikrede mig, at det var fra min lyse, overlegne
Aand alle deres fortræffelige Ideer vare udgangne.
Nu, da jeg næsten selv resignerer paa at være
en levende Person eller gjælde for nogen Verdens
Ting, faa Andre stor Ære for Alt, h.vad jeg
foretager mig! —"
Imidlertid bliver han dog til sidst kjed af
at være „Skrivemaskine". Samtidig hermed faar
han atter sin Klarsynejhed tilbage: thi da han
en Gang forlader en af de lærde Matadorer, han
arbejder for, og erklærer, at „han ikke vil lade
ham længer pløje med sin Kalv", hører han, at
en „stor Papegøje, der med vred Skjælden flyver
ud efter ham paa Trappen, med megen
Ærbødighed af en Tjener bliver tituleret naadige Herre".
*) En llib til Molbech. Udgiver af gamle danske
Lite-raturværker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
