Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Huldregaverne".
287
Videnskaber; men han har været ængstelig for
„at fortabe sig i sindsforvirrende Drømmerier".
Og desuden har han savnet en Mentor.
Greven tilbyder ham nu sin Vejledning, men
tilføjer: „Frygter De for at se Naturen under
Sløret, er De ikke skikket til at indvies i dens
Mysterier." Ved disse Ord forandres den ’I’alendes
Ansigt, og Ole gjenkjender pludselig en skjøn,
ærværdig Olding, lian en Gang har set i en Vogn
tilligemed en dejlig ung Pige, der holdt et
Fuglebur paa Skjødet. Hans „æsthetiske Ven", med
hvem han da var i Følgev spottede imidlertid de
to Kjørende og kaldte Herren en gammel
Krumryg med et vanvittigt aristokratisk Smil, og hans
kvindlige Ledsager en gammel Gribbenille, der
sad og pjattede Fransk med en Pappegøje. Men
nu løfter der sig som et Taageslør fra Oles øjne,
og han ser, hvilke overordentlige Mennesker han
er kommen imellem. Greven fører ham ind til
sin Datter Camilla, der i en hvælvet, af dæmpede
Smaalamper oplyst gothisk Sal sidder ved et
Harmonium , medens nogle stille Mænd i Grupper
rundt om paa det tykke gammeldags Tæppe lytte
til hendes vidunderlig dejlige Musik. Ole
begriber ikke, hvorledes han har kunnet tage denne
himmelsk skjønne Pige for en gammel Jomfru,
der bestyrede Grevens Hus. Han føler sig saa
overvældet af Beundring og Kjærlighed, saa at
han uvilkaarlig maa bøje Knæ for hende. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
