Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„UuMregaverne-
3°3
tomme Svineblærer, — „Ærbødigste Tjener, Deres
Velbaarenhed!" — siger Ole med et spottende
Smil, idet han bukkende nærmer sig -— „det
gjør mig inderligt ondt for Resultatet af Deres
Livs Granskning og for alle Tiders koncentrerede
Aand, dyr saa troligt forlader dem, ret lige som
Luft og Vind, og det her i Forgaarden til
Sandhedens og Skjønhedens Verden, hvor det kun
undrer mig, at vi To skulde modes®. ,— „Det
er Deres Skyld Altsammen, gale Menneske!" —
raaber han forbitret, — „det var for at vise
Verden Deres smagløse Afsindighed, jeg maatte læse
Deres fordømte Bøger. Nu har de drevet mig
Galden op i Hjærnen, og paa en Maade beruset
mig. Det er ikke Andet end Blændværk og
Gøgleri med Dem og Deres Publikum; men naar man
vil sætte sig ind i Andres Galskab, risikerer man
selv at faa eri Rem af Huden. Jeg er ellers en
Hader af Spiritus — det véd Gud •— —". „Det
tror jeg saarnænd gjærne" — afbryder Ole ham
— „Spiritus har vist aldrig været Deres Faible.
Men staar Deres skjønne System og Deres
filosofiske Ideer endnu ikke til at reddes eller fanges?"
— og han griber i Luften. Men over dette
Drilleri bliver den uheldige Foredragsholder som
rasende, og efter nogle forgjæves Forsøg paa at
holede sig oprejst, farer han paa Hænder og Fødder
hen mod Ole, og vil i sin magtesløse Forbitrelse
sønderrive ham med Tænderne. Han har allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
