Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VII. „Huldregaverne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Huldregaverne"
, 317
følgeisen af" en Mus rejser sig paa Taa, lægger
Furpoten paa Brystet og forsikrer Publikum, at
den virkelig( ikke har det mindste Ondt i. Sinde
mod det lille Dyr, — Pokker tro den! Ellers
er der gode Bemærkninger i Hjorts Anmeldelse.
Træffende karakteriserer, han Forfatteren til
„Huldregaverne" som „en Grundtvigianer i religios
Absolutisme med Lindbergsk Determinérthed."
Ikke uden Grund anker han paa Mangel af
symbolsk Enhed i Æventyret, saa at „det Subjektive,
som skulde indklædes i den poetiske Fortælling,
ligger aldeles nøgent". Ingemanns Satire, siger
han, er ikke tin nok, som hans Spot ikke er
djærv nok. Digterens Forsøg paa at latterliggjøre
sine æsthetiske Antagonister løber saaledes ikke
saa sjældent ud i plump Karrikeren. Saaledes
hedder det i „ Huldregaverne" S. 77 om et
æsthetisk Lag: „En ung genialsk Mand af
overordentlig Corpulence havde med stærk og kraftig
Fantasi og med megen Natur, Sandhed og
(le-halt anskueliggjort Ideen om en Flæskeskinke,
saa at Tænderne løb i Vand paa de fleste
Tilhørere". Hvem i al Verden, siger Hjort, skulle
disse Jordklumper, der udskydes som
Vittigheds-pile, vei ramme? — Eller er f. Ex..
Blegsots-metoden i (fVarners poetiske Vandringør"
retfærdiggjort derved, at Hr. Ingemann lader Ord
falde som: „et solidt og livsfriskt Digt; aller-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
