Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Senere historiske Romaner.
hans Ben. Erkebispen vil imidlertid ikke slutte
Forlig med Kongen, „om man saa vilde senderskære
ham Led for Led". Kongen er ogsaa meget
standhaftig i sin Vilje. Modigt vil han trodse
Kirkens Straf. Men da Grand er.flygtet, og
Interdiktet i Jubelaaret 1300 hviler over Danmark,
skriver Kongen til Paven: „Jeg beder Eders
Hellighed paa det allerydmygste, at I værdiges naadig
at antage mig, for at Riget ikke skal forstyrres
og hele Folket forgaa. De ere Faar; hvad have
de gjort? Jeg beder, at Petri Sværd maa stikkes
i Skeden, og at Kristi Statholder, eller snarere
Kristus selv, vil læge sin Tjeners Øre. Hvad
Eders Hellighed lægger paa mine Skuldre skal
jeg bære, hvor tungt det end monne være. Hvad
mere? — Tal Herre, Din Tjener hører!" — Det
kan man kalde at begynde som en Leve og ende
som et Faar! —
— Men Erik Menved bliver i Rollen til det
Sidste. I Aaret 1319 staar han, iklædt al sin
kongelige Pragt, i et kostbart Telt paa
Meklen-borgs Kyst og modtager de tyske Fyrsters
Hyl-ding; en Hojhedsanerkjendelse, der havde mere
formel end reel Betydning. Derpaa rejser han
hjem — forat de. Et sergeligt, énsomt Dedsleje:
hans Hustru var gaaet i Kloster af Sorg over
deres Børns Ded, hans Broder var bleven en
Forræder. „Tag ham ikke til Eders Konge", var
hans sidste Ord. — Bonden, der var bleven tryk- .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
