Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335 Senere historiske Romaner.
Vi have, som bekjendt, en ypperlig Vise fra
Middelalderen, der besynger Væbneren fra
Narreris, som i det mindste synes ikke at være digtet
saa meget længe efter Katastrofen havde fundet
Sted. Den Niels Ebbesen her skildres, ser lidt
anderledes ud end den Ingemannske. Han er
ferst og fremmest ægte jysk: i Begyndelsen
forsigtig og ordknap, saa gaaende uden om, tilsidst
flammende op som Ild, man ikke formaar at kvæle.
Man ser ham forst jævn, med astadig Hoflighed
træde frem for Greven (det er aabenbart hans
Mening at bekæmpe sit Sind); derpaa undvigende
dennes ransagende Spørgsmaal; men endelig, tirret
ved den forhadte Sporgers mistænksomme Blik,
undsigende ham paa I.ivet. I første Linje er
Niels F.bbesen den ilsindede, uafhængighedslystne,
kjække, jyske Herremand:
„Det er saa Skik i Danmark
haver været fra gamle Dage:
• den Svend, som ej længer tjene vil,
han maa Orlov tage.–
Her er Ingen titsammen viet
uden Munken og kans Kappe,
Hofmand rider og Hofmand bier,
hvem han vil tjene til Takke"; —
det er netop Sagen; og det vilde være
korrekt, om man vilde anerkjende dette som
Løsens-ord for hele denne Menneskealder. I dette Svar
have vi den danske Ridder fra Marsk Stigs til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
