Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_j6o
Ingemann som lyrisk Digter.
hvilket han var udsprungen, og en Vækker af dets
nationale Æresfølelse. Og den brave
Lundekannik havde haft Glæde af sit møjefulde Arbejde.
Ingen Bog, hans Flid har bragt for Lyset, ikke
en Gang Saxo, har i den Grad vundet Indgang
hos hele det store Folk. Endnu i det sidste
Decennium af det uromantiske 18de Aarh., hvor
Præsterne vexelvfs snakkede om Kartoffelavl og
Borgerdyd fra Prækestolen, var „Olger Danskes
Krønike" i efter den kyndige Nyerups Sigende,
Almuens almindeligste og mest yndede
Morskabsbog; den fandtes næsten i hver anden
Bondehytte og forelæstes hyppig paa Helligaftenerne,
under Humleplukning eller ved Kartegilder. Og
hvilken Glæde har den — i det mindste for en
Menneskealder siden — ikke forskaffet danske
Børn? — Den, der skriver disse Linjer, erindrer
endnu, med hvilken længselsfuld Attraa han i
Pogeskolen imødesaa det Øjeblik, hvor han efter
Lektiernes Overhøring fik Tilladelse til at læse i
„Holger Danske".
Nu véd enhver Dannet, at hin gamle
Folkebog er aldeles uhistorisk. Allerede i Midten af
forrige Aarhundrede begyndte det at knibe med
at fastholde Holger Danske som nationalhistorisk
Personlighed (Pontoppidan d. Y: Vestigia
Danorum extra Dania). Maaske er det Navnet Dacia,
der har forvildet Opfattelsen. Thi vei var dette
vort Fædrelands Navn paa Middelalderens Latin:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
