Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_j6o
Ingemann som lyrisk Digter.
Mærker vi ikke her Digterens Smil ved
Tanken om den kritiske Forstands taabelige
Fornægtelse af hans Helts Existens? — Men Holger
kan troste sig: „han lever i Danskens Hjærte og
Sind og paa Folkets Tunge"; han har en Plads
i Poesiens Verden, som er friere og rummeligere
end den, han kunde faa i Historien. Ingemann
tror paa sin Helt; deraf den Friskhed, hvormed
han skildrer ham. Men, da det Plumpe og Dreje
kun lidet tiltalte ham, saa har han ladet dette
blive liggende i den gamle Almuebog, og biot
bibeholdt det Raske og Ridderlige. Saaledes
spiller Holgers Forhold til Jomfru Gloriant en
fremtrædende Rolle i hans Digt. Ædelmodig
af-staar Holger den Skjenne, der var hans Sejrspris,
til Fyrst Carvel, som hun elsker. Og dog var
Gloriant den dejligste Kvinde, Kæmpen havde set:
den religiese Hymnes Rythmer ere ikke for gode
til at frembære hendes Pris. — Holgers Ridderord
er ham det Helligste og Dyrebareste al Alt: da
han en Gang har brudt det og svelter i
Hungers-taarnet, er det ikke Sulten der plager ham, men
Bevidstheden om Overtrædelsen af hans Lefte.
Af og til here vi Digterens egen Rest fra
hans Helts Læber saaledes f. Ex. i den bekjendte
smukke Strofe:
.Vil Dansken i Verden fægte, men dolger Aasyn og Navn
jeg véd hans Navn ej er ægte. jeg tager ham ej i Favn".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
