Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_j6o Ingemann som lyrisk Digter.
ud over; heller ikke Hjorts eller Hejbergs
Polemik faldt det ham let at glemme. Ingemanns
Digtning var altid en Hjærtets Aabenbarede, en
Del af ham selv. Han kunde vei taale Modsigelse
og Kritik fra Venners og Meningsfællers Side;
men udsendte man sine literære Spydigheder mod
de Punkter i hans Værker, som han formente
vare hellige og uangribelige, blev han irriteret
og bitter. Vist nok kunde han troste sig med
det store Publikums Sympathi og Bifald; dog
ogsaa Publikums Mening havde han erfaret var
variabel. Den Læsekreds, som nu leftede hans
Romaner til Skyerne, havde rystet Tilskuerpladsen
med Bifaldsklap, da i sin Tid hans Tragedier
bleve opførte; — hvem tænkte nu mere paa
„Blanca"? — Som sandhedskjærlig og trofast
Karakter, maatte det i høj Grad være Ingemann
imod, saaledes at være et Spil for de skiftende
Meninger; som religiøs Natur maatte han snart
faa Øjet op for, at Menneskenes Domme vare som
Vindens Gang, snart blæste den fra Vest, snart
fra Øst, ingen hojere Lov styrede dens Retning.
Og naar vor Digter kastede sit Blik paa Tidernes
Udvikling, hvor øjnede han da et Punkt, hvor han
trygt kunde hvile ? Landflygtig flakkede hans Tanke
om i Verdenshistoriens Labyrinth, som hin evige
Vandrer i Sagnet, der intet Sted kan finde den
Fred, han inderlig længes efter. Hos den
fantasifulde Digter antog denne Stemning efterhaanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
