Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingemann som lyrisk Digter.
Billedet af den virkelige Ahasverus. Han saa ham
med det af Verdensforagt forstenede Ansigt, han
hørte ham ironisere over Livets bagvendte
Forhold og de menneskelige Idealers Varighed; han
forstod og følte sammen med ham den Harme
og Vemod, der greb ham ved Sammenligningen
af hans nuværende Stammefæller med Folket fra
det gamle Testamente. Ingemann, den ivrige
Bibellæser, der havde fundet Kjærlighedens højeste
ld tryk i „Sangenes Sang", følte sit Hjærte slaa
i Takt med den gamle Israelits, naar denne i
salomonske Udtryk mindedes og priste sin
Ungdoms Brud; og han, Digteren med Barnetroen,
forstod Jodens sønlige Ærefrygt for Jehovahs
Fadervælde. Men navnlig forstod han i sin mørke
tungsindige Stemning Ahasverus, naar denne med
„Prædikeren* i det gamle Testamente udtalte, at
alt er Forfængelighed under Solen, og intet nyt.
Tordenvejret i Staden.
„Fra Skolen lotier Damet glad;
hojt støjer Drengevrimlen.
Jeg stille staar i fremmed Stad:
jeg stirrer op mod Hinden.
(luds Lyn jeg ser med hellig Gru:
jeg skjaelver for hans Torden:
„„Jehovas Røst i Sky mulm nu
henruller over Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
