Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
„Det Folk, som var den Højestes Tolk.
maa fredlos. som jeg, omvanSåfX.
Gaar saa det med Herrens udkaarne Folk —
hvor vil det gaa med de Andre! —
De slide, de slæbe, de betle for Brod:
for Livet de trælle til deres Dod.
1 I.ivsbekymring de sig nedsænke:
men paa Lhvt — har de ej Tid at tænke. — —
Jeg saa paa Menneskenes Færd:
jeg saa al Verdens ld:
den var mig intet Ilaansmil værd
med al dens Larm og Strid.
Jeg horte Menneskenes Ord;
jeg Daarers Rost fornam:
som Bjælders Klang hvert Ord henfor.
som Hyrdehundens Glam.
Jeg saa. hvad deres Vise skrev.
jeg herte Døgnets Sang;
en Lyd kun i mit øre blev,
og den som Spot niig klang".––—
„Ahasvcrus" vil altid høre til Ingemanns
paaagtelsesværdige Arbejder. Det gjælder om
denne Digtkreds som om „ Huldregaverne D, at en
Digterlidenskab, som trængte til at skaffe sig Luft,
har frembragt den*); den turde derfor fremfor
.Ildfangen i mit Hjærte
laa lænket i tusend Aar:
med Bjærgevægt af Smerte
min Sja’l dog ej forgaar".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
