Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 5 2 Ingemann som lyrisk Digter.
liv: Som Yngling løber denne Ira Mesterlektien
med Kæresten under Armen og Violinen paa
Ryggen. Hun er et ungt Barn, der lige som han
indbilder sig, at Verden staar deres romantiske
Kjærlighed aaben. Men næppe have de sat deres
Fod paa Skuden, der skal føre dem bort fra
Hjemmet, før Skipperen, som er en brutal Skurk,
gjennomskuer Forholdet; og da de præsentere sig
for ham som Mand og Kone, erklærer han, „at
Tøjten skal s’gu være hans", og hendes saakaldte
Mand skal faa Lov til at tjene ham som
Skibs-ilreng. Den stakkels Pige dør af Mishandling og
Sorg; og hendes Elsker griber den første den
bedste Lejlighed til at desertere. Nu skulde
man tro, at vor Digter maatte have Interesse
af, at udfore sin romantiske Vagabonds senere
Skæbne i samme Stil; men nej! — Han lader
ham flakke Verden om paa Kryds og tværs; lader
ham træffe Jerusalems Skomager, som forærer ham
Fortunatus’ Pung, og Peter Schlemihl, der
overlader ham sine Syvmilestøvler. Og i den Manér
fortsættes. —
Sikkert, skal Ingemanns Lyrik vejes paa den
udvartes Virkeligheds Vægtskaal, da bliver den
altfor let og vipper op mod Skyerne og
Stjærne-himlen med. Den, som vil glædes ved plastisk
og malerisk Opfattelse af Menneskene, Livet og
Naturen, han gaa til Mesteren Aarestrup, og han
vil tilfredsstilles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
