Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - IX. Ingemann som lyrisk Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 5 2 Ingemann som lyrisk Digter.
Hvide, hvori Ingemann ved en saacfen Lejlighed
dypper sin Pensel, i en vis Correspondance med
den Kjendsgjerning, at han i mange Henseender
er en rent folkelig Digter; men han er dog paa
den anden Side for fin en Aand til, at han
behøver at nedlade sig til at benytte den Slags
nuanceløse Maling og grelle Farver.
Heldigvis forsvinder denne Huha-Poesi mere
og mere, jo længere han kommer frem paa sin
Digterbane. Den fædrelandske Romance træder
efterhaanden i Forgrunden. — Ingemanns
Patriotisme var oprigtig, udrunden, som den var, af
Sympathi med vort lille Fødeland, som da
blødte under en almindelig evropæisk
Retsløsheds-tilstand. Man trængte til at vende Blikket bort
fra det sørgelige Nærværende og suge Haab af
Fortidens Bedrifter. Selv siger vor Digter i en
Henvendelse „til den fædrelandske Klio"
(Historiens Muse) skrevet i det skæbnesvangre Aar 1814:
„O kunde saa med Tiderne fortrolig
min Sanggudinde! Du fra Dit Aarhundred fly
•og til en bedre Oldtid ty
og paa en bedre Fremtid vente rolig!
Da skulde Du ej se med Kval og Harm
Dit skyldfri Fædreland med Ilelvedslanger kæmpe.
men rolig, som Din Soster hist, der skuer
paa de henfarne Tiders Gang,
ved hendes Haand Du skulde højt i Sang
til Danmarks Pris udaande Dine Luer!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
