Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mange Venner, én Kjende. — Tidsroret. 38 1
skrev en Mængde sterre og smaa Artikler i samme
Retning.
Men Venskabet med Ingemann stod efter
den Tid nær Frysepunktet; ja ikke en Gang da
Luno dede, 40 Aar efter at Dommen var
overgaaet ham, mindedes Ingemann den Ven med
en Verslinie, som han havde tilskrevet i et
Exemplar af „de sorte Riddere":
„og om hele Verden Dig forlod,
skal mit V enskab uforandret blive".
Jeg har ikke fordulgt de Mangler, jeg mener
at finde ved Ingemanns poetiske Arbejder, og
skal heller ikke her — hvor højt jeg end sætter
ham som Personlighed — afholde mig fra at
udtale, at hans Karaktér ved denne Lejlighed
forekommer mig at frembyde et svagt Punkt.
Grunden til, at Ingemann, den Trofasteste blandt
de Trofaste, trods givne l^øfter, som ellers ikke
plejede at væro Mundsvejr hos /tam, her har svigtet
den ulykkelige Ven, kan alene soges i en
medfødt Afsky, han maa have næret for Alt, hvad
tier var kriminaliter fordømmeligt. Men en slig
Modbydelighedsfølelse er altid i Forholdet til en
Ven, som oven i Kjøbet viser Viljesstyrke i
Nederlaget, filistrøs, set fra et idealt Standpunkt, og
dadelværdig, set fra et kristeligt. Vil man være
en Jesu Kristi Discipel, vogte man sig vei, forat
vende Ansigtet bort dér, hvor en Broder ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
