Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret 411
godmodigt mellem de Mange, forat Interessen saa
lidt som mulig skulde bortdrages fra hans yngre Ven.
Der er imidlertid ingen Tvivl om, at
Andersen gjengjældte den venlige Opmærksomhed,
der vistes ham, med saa megen Taknemmelighed,
som han raadede over. Baade sandt og smukt
skriver han om det ingemannske Hus i sit „Livs
Æventyr*: „Der gives Mennesker, i hvis
Omgivelse man ligesom bliver bedre. Det Bitre
fordunster, og hele Verden faar en Solglans, der
egentlig udgaar fra det hyggelige Hjem". — Og
i et af de Smaa vers, som han var en Mester i
at improvisere, har han udtryksfuldt malet den
ingemannske Idyl:
„„Danevang ved grønne Bred
med den blanke Vove".
Al uskyldig Kjærlighed
højt hans Navn skal love.
Maanen skinner rund og stor
over Mark og Mose,
midt i Skovens Stilhed gror
Poesiens Rose".
Ja vist nok! — Men denne Idyl havde som
alle Idyller i Verden sine Graavejrsdage; og der
kom Øjeblikke, hvor (iraavejrssiden særlig
frembød sig.
Lidt over 3 Aar efter Ingemanns Ankomst
til Sorø sendte han Vennen Theodor Schorn paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
