Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Det ingeinaanske Hus. —
ganske vist er og maa være Retningens
Slag-skygge. For ham er alle Byronianere til Hobe
„nogle affekterte Karle®, der absolut „maa have
ført et vildt Liv i deres Ungdom, og senere se
en fredløs Alderdom i Mode". Var det dog
ikke tænkeligt, at Mange af disse tvært imod vare
voxede op i Tro og Tillid til Samfundsvedtægt
og offentlig Mening, og som saadan netop havde
ført „et højst respektabelt Liv® i deres Ungdom;
men at de have eller mene at have erfaret, at det
Meste er Skin uden Virkelighed og derfor
bittert-ubarmhjærtigt blotte Konveniensens Hulhed og
Tomhed. — Ingemanns Byronianer ler „med
Haan", „hans Ansigt er stolt og trodsigt med et
Udtrykt af slet skjult Fortvivlelse", altid gaar han
„med et lille Bind af Yndlingsdigteren i Lommen",
og føler sig „ genialsk-dæmonisk, naar han siger
noget rigtig Bittert" — det er næsten
leje-bibliotheksromantisk. Da „Jægermesteren" i „den
stumme Frøken* gaar i Krig, kæmper modigt og
bliver haardt saaret, bruges der om Mandens Sind
den maliciøs-filistrøse Metafor, at nu lignede det
mere end nogen Tid „det Indre af en lukt
Snusto-bakdaase". Forfatteren foreholder os alvorligt, at
„Afgrundens Magter skal Ingen ustraffet mane ind
i sig, forat bilde sig ind, man er aandrig og
interessant i sin Hulhed og Gudforladthed!* —
Da „Jægermesteren næsten er ganske opløst og
udhulet", lader Forfatteren ham omvende til Kri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
