Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - X. Det ingemannske Hus. — Mange Venner, én Fjende. — Tidsrøret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mangt’ Venner, én Fjende. — Tidsrøret. 42 I
sikrest afvæbne Landets og Tronens Forsvarere —
og det talrigste Parti hver Dag omstyrte det
Bestaaende". Carl betragtede sin milde og
sagtmodige Plejefader med Forundring. „En saadan
Strænghed havde jeg ikke tiltroet Dem", sagde
han; „de fleste unge Mennesker vilde kalde det
Despoti — blodig Uret mod Folkefriheden. Det
er grueligt at tænke paa — og dog maa jeg i
Princippet give Dem Ret". —
Men spørger man Ingemann, hvorledes mener
Du da Menneskeheden bor fores frem mod det
Frihedsideal, som alle Dage har lokket den til
at udvikle sine bedste Evner og Kræfter, saa
svarer han os med — et Æventyr.
Dette ade fire Rubiner" staar imidlertid i
æsthetisk Henseende betydeligt under det
literær-polemiske „Huldregaverne", og i filosofisk
Henseende er det endnu ringere. Det Hele er en
mork Talen i Billeder, en Allegori, hvis langt
og tyndt udspundne Traad til sidst brister. Alt
det fantastiske Flitterstads kan ikke bøde paa
Indholdets Magerhed, og Dunkelheden kan ikke
skjule Mangelen paa Dybde. At Digteren heller
ikke selv har været klar over, hvad han egentlig
vilde meddele os, viser den Efterskrift, han senere
bar ladet følge; den hører til de Nøgler, som
ikke mægte at oplukke de Døre, de skulle passe
til. — Hele Æventyrfabelens Moral turde
indskrænke sig til Følgende: ikke Rigdommen, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
