Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste Leveaar og Digtning. 47 1
— Bevæggrundene, der satte Sympathien,
Opofrelsen og Modet i Gang, vare vei ikke altid de
samme: Bonden kæmpede for Konge og Land,
Studenten for den vundne Constitution,
Herregaards-skytten for den danske Stats Integritet mod
Ulovlighed og Opror, Officeren for Fanen; men det
Held, der fulgte de danske Vaaben tillod ikke
Meningsdilferenserne at gjöre sig gjældende, og
Smerten over et Nederlag var fælles for Alle saa
vei som Jubelen over en Sejr. —
Dog strax eller Kristian den Ottendes Død,
der indtraf i Aarets første Maaned, var
Stemningen mørk, og ikke mindst i Sorø, hvor man
for nylig havde modtaget og takket for den kgl.
Resolution med Hensyn til Akademiets Reform.
Vilde den ny Regjering stadfæste, hvad den gamle
havde besluttet? — Hertil kom de truende
Udsigter i den politiske Verden: Februarrevolurionen
og Proletarrejsningen i Evropas store Hovedstæder
maatte forekomme de fleste Mænd af den Slægt,
hvortil Ingemann horte, som „Galskab". —
Saa udbrød den slesvigholstenske
Insurrek-tion. — De Haansord, som Olshausen slyngede
hele den danske Nation i Ansigtet, vakte dyb og
almindelig Harme, Ingemanns Blod bragte deri
i Kog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
