Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 432 Sidste Leveaar og Digtning.
hort en maadelig indstuderet Replik af en Parodi
paa Vilhelm Tell""*). —
Med den største Interesse følger den öoaarige
Digter Krigsbegivenhederne. Hans
Hovedkorrespondent i saa Henseende var Kaptejn Ernst Wilster,
Broder til Ingemanns soranske Veninde, Digteren
Wilsters Enke. Der var Grundtræk i „den lille
Wilsters" Naturel, der i høj Grad harmonerede
med Ingemanns; saaledes den naive Frejdighed
og den gemytlige Aabenhjærtighed, som var
ejendommelig for dem begge. Det Forcerede og
det Ostentatoriske, som undertiden kom frem i
Ernst Wilsters Optræden, var Ingemann for lidt
psykologisk fintfølende til at lade sig stode af.
Han fandt det i sin Orden, at Wilster ikke alene
handlede, men ogsaa ræsonnerede, talte, gik, stod
og spiste som Soldat, og at han ikke et Øjeblik
glemte det, „der sømmede sig en Militær". (Gjør
Ingemanns digteriske Personligheder Andet, i
Romanerne saa vei som i Fortællingerne? — Her
synes det at være en Umulighed, Nogen kan føie,
tale eller handle alménmenneskeligt. Ens
Være-maade retter sig altid efter den Stilling, man
indtager i Samfundet eller Aandens Verden;
bestandig bærer man sit Skilt paa sig: er man
forlovet, kan man til Stadighed ikke bestille
Andet end smile til sin Forlovede og trykke
*) „Den stumnie Froken" III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
