Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 434 Sidste Leveaar og Digtning.
var éns for Alle. De første Affærer vare jo fulde
af Haab; men saa kom Slaget ved Slesvig. „Det
blev en stille, alvorsfuld Paasketid for Danmark
efter det store otte Timers Slag mod Preussens
og det halve Tysklands forenede Hærskarer. Hin
første Paaskedag, d. 23. April 1848 staar med
uudslettelig Blodskrift i Evropas Historie til liden
Ære for de Magter, der styrtede sig over et lille,
fredeligt Folk, for at understøtte et æreløst Oprør;
men Blodskriften staar ogsaa til Vidnesbyrd om,
at Dansken endnu ikke viger et Skridt tilbage for
Overmagten, før det er betegnet med Blod"*).
— Endnu mere knugende og uudholdelig var
Jobsposten om Eckernfördeulykken. „At Tabet
af to Krigsskibe kunde virke saa rystende paa et
helt Folk, vil maaske for en følgende Slægt synes
besynderligt; men at dette vist nok blodige og
betydelige Tab for Danmark, som kun skyldes
Vind og Strøm og en Haandfuld oprørske
Artillerister i vort eget Land, kunde betragtes som
et hæderligt, vundet Søslag og fejres med Jubel
og Illuminationer over det halve Tyskland, vil
synes ubegribeligt. Denne Begivenhed
gjennem-rystede hver Dansk som et ødelæggende Jordskjælv
fra det Havdyb, der altid tilforn var Danskens
Vej til Ros og Magt. Heller ikke denne Gang
havde Modet svigtet eller Æren lidt; men det
•) Den stumme Fruken II, 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
