Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste Leveaar og Digtning. 47 1
de ikke i Krigen déltagende faa Lejlighed til at
hilse paa deres hjempermitterede brave
Landsmænd. I Sorø var Marschstationen ved
Møllehuset ved Kongevejen. Der var da altid samlet
en Skare Unge og Gamle fra Byen, Borgere,
Akademilærere og Elever. For Ingemann nærede
de unge Officerer en sand Begejstring. Man
udbragte Toaster for ham, og erklærede, at hans
Digte og Romaner havde tændt den første patri- •
otiske Gnist hos Krigere og Befalingsmænd; han,
den gamle Digter, havde sin Del i de vundne
Sejre og dem, man endnu haabede at vinde.
Glad skriver Ingemann i Septbr, til N. F. S.
Grundtvig (der for nylig havde skrevet et Krønikerim om
„Bernhard Ingemann®, som begynder: „Og det
var ungen Svegder"J: „I den senere Tid har det
undertiden forekommet mig, at jeg intet
Fremtidsliv havde at se hen efter i denne Verden,
eftersom jeg ingen levende Udsending har til
Livets Fortsættelse i næste Slægt. Om
Papir-Børn skal blive til Andet end Fidibusser, vil jo
komme an paa den Ild og Aande, de komme i
Berøring med. Dog denne Tid maa have lært
os, at Familien, Gud ske Lov, er stor i Danmark
af den Rod og Stamme, vi regne os til; og har
Du ladet mig arve Svegders Liv og Lykke, vil
jeg ogsaa vente lykkelige Arvinger, uden Hensyn
paa den lige Linje i Slægtskabet". — —
Opvækkelsen i Folket gjør Ingemann frugt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
