Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sidste Leveaar og Digtning. 47 1
goriske Fremstillinger slyngede sig gjennem det
Hele, og i Guldet var der ridset Tegninger,
medens Randen bar Ingemanns Navnetræk. —
Præsten P. Bojsen, Grundtvigs Svigerson, var
Giver-indernes Ordfører; hans sorte Kjole og Hat, synes
jeg, ståk underligt af mod Pigeflokkens
Blomsterfarver, og hans Theologholdning mod deres
gra-tiøse Bevægelser; men da han begyndte at tale
kom der en Klang i hans Stemme, som vandt En.
Var der over vor Rektors Tale en hejbergsk
Gentillesses Præcision; var der over denne Mand
en ejendommelig grundtvigsk Inderlighed. „Kjære
Ingemann!", sagde han, „vi komme her i Manges
N’avn rundt om fra det hele Land, fra Vesterhav
til Øresund, fra Skagen til Dannevirke — og
betydningsfuldt er det, maaske mest fra den sidste
Landsdel, Stridsæblet — i Mænds og Kvinders,
gamles og unges Navn — mest af de sidste —
forat bringe Dem paa denne Højtidsdag vor
Hilsen og Tak for Alt, hvad De har været og er
for det danske Folk. Og denne Tak have vi
ved Kunstnerens Haand søgt at nedlægge i dette
Guldhorn, som vi skulle bede Dem at modtage
i Kjærlighed, som det er givet af inderlig
Taknemlighed; saa de har kappedes, de Mange, om
at være med at fylde det — En for „nu ringer
alle Klokker mod Sky", en Anden for „nu titte
til hinanden, de favre Blomster smaa", en Tredie
for „Valdemar og hans Mænd", en Fjerde for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
