Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XI. Sidste Leveaar og Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 460
Sidste Leveaar og Digtning.
tilhører Folkeaander som har givet
ham og hver Skjald, der sang om Folkelivet,
det Stof til Sang. det Lis i Sagn og Sage,
der laa i Folkets Sjæl fra gamle Dage.
Saa flyv da, som elektrisk Gnist fra Soer
paa Tanketraad mit Jubeloldings-Ord!
Flyv! hils hver Sjæl. som glæded mig i Dag!
Bring Tak med Klang fra Hjærtets Pulseslag.
Den Tonestræng, rig Kjærlighed forgylder,
sin Klang blandt Danske Danmarks Sangbund skylder:
den over Folkehjærtets Dyb var spændt.
kun derved blev den hort og set og kjendt.
Men derfor Danmarks Folk skal Kransen bære
med Tak og Pris. med Kjærlighed og Ære!" — — —
Da H. C. Andersen blev fejret af sine Venner
paa sin 7oaarige Fødseldag, sagde han: „Jeg er
Dem saa taknemlig; og Taknemlighed er
Hjær-tets Hukommelse". Det var smukt. Men
smukkere var det, da Ingemann paa sin Jubeldag tog
den Krans, Folket havde rakt ham, og atter satte
den paa Folkets Hoved. — —
Nu rejste man sig, forat give Plads for Andre,
der ventede paa Lejlighed til at træde indenfor.
Bestandig strømmede Folk frem og tilbage: man
skulde se det gamle Fødselsdagsbarn, trykke hans
Haand, hilse paa hans Hustru, beundre
Guldhornet; Alle havde jo Dél i denne Gave. — Og
de Gamles Øjne lyste af Lykke »og Glæde.
Saa kom der en Deputation fra Bønder i
Pedersborg og Liunge, der skulde „takke Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
