Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - XII. Reaktionen mod Romantikken. — Ingemanns Digterværd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4<J2 Reaktionen mort Romantikken. —
til Dobbeltlivet i Fantasiens og Virkelighedens
Verden, til at Drengenes Fantasileg ikke skulde
have moret ham. Men var han kommen til tredje
Afsnit, hvor Fantasidjævlen til sidst stikker
Hestefoden frem, da havde han sikkert følt sig stødt.
At Bogen skulde være en Mine anlagt blandt Andet
mod hans Virksomhedskreds og Tilhængerflok,
vilde imidlertid aldrig et Øjeblik være faldet ham
ind. Saaledes opfattede heller Ingen den.
Ingemann var til sin Død i Besiddelse af det danske
Folks stigende Højagtelse. Den Piedestal,
hvorpaa man havde stillet ham efter Guldhornsgaven,
forblev urystet til hans Død. Og da hans
„Levnedsbog" derefter udkom, var der ikke to
Meninger om, at dette Arbejde paa en skjøn Maade
afspejlede de Egenskaber, man altid havde sat
mest Pris paa hos den afdøde Digter. At et
Nationalmonument burde oprejses for ham og vilde
blive det, derom følte man sig overbevist*). —
Nu ere 23 Aar gaaede," og endnu er et saadant
ikke bragt paa Tale, og vil ikke blive det for
det Første.
Lykkelige Digter; han overlevede ikke sin
Berømmelse! — — —
Den nationale Bølge, som hævede Ingemann
saa højt i otte og fyrre og de følgende Aar,
Sé Indbydelsen til det lille Gravmonument af 24
Marts 1862.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
