Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Morgensange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Morgensange.
Fattig Kone maa
Til sin Dont ^udgaae,
At de Smaa skal ei for Brødet græde.
Fader gik sin Vei.
Moder see vi ei;
Dog i Nød vi sidde ei tilhage.
Arnens Ild er slukt;
Hjemmets Dør er lukt;
Gud dog sørger for os alle Dage.
Ei den mindste Mus
Savner Tag og Hus;
Fattigst Spurveunge har sin Rede.
Ei "den mindste Fugl
Savner Ly og Skjul;
Vi skal heller ei om Fristed lede.
Lystig Hanen gol,
Hilsed glad Guds Sol;
For hver Sjæl er Lys og Lyst oprundet.
Nu, som Fuglen frisk!
Rask som Havets Fisk!
Vi har Kjærligheds-Asylet fundet.
6.
Morgenstund har Guld i Mund:
Morgensol Guds Rigdoms Væld oplukker;
Glad i gyldne Morgenstund
Fattigst Fugl i Straalehavet dukker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
