Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Aftensange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6oo Aftensange.
Snart sover liden Fug] paa Kvist
Med Hovedet under sin Vinge.
Nu samles Frænder kjent igjen,
Som Fugleunger paa Grene;
Men Den, som har slet ingen Yen,
Han sidder ved Kvæld alene.
Snart ruller ud den stille Nat
Sit Skyggeflor over Himlen,
Og Den, som sidder mest forladt,
Seer op imod Stjernevrimlen;
Og gjennem Himmelsleret ud
Der skinner Øine fuldklare:
Mildt seer den kjære, store Gud
Herned med sin Stjerneskare.
Han seer til sine Bern da vist,
Han seer til Heie og Ringe,
Selv til den lille Fugl paa Kvist
Med Hovedet under sin Vinge.
Til dem, som sove, seer han hen,
Han vugger Fuglenes (irene;
Og Den, som har slet ingen Ven,
Han lader ei sidde ene.
Det Barn, der synes mest forladt,
(iud Fader selv vil bevare:
Han sender i den stille Nat
Til lorden sin Engleskare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
