Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Aftensange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6oo Aftensange.
Bliv hos os, naar Dagen helder,
Du kjære Fader og Gud!
Og Paradislyset vælder
Af Nattens Sluser ud.
6.
Den skjonne Jordens Sol gik ned;
Men Stjerneskarerne funkle.
En større Verdens Herlighed
Nedglimter nu i det Dunkle.
Al Verden, som en Kirke stor,
Bag Sky sig hvælver foroven;
I Templets Krog Guds grønne Jord
Er skjult som et Blad fra Skoven.
Paa mindste Blad i største Skov
Har glade Skabninger hjemme;
Hvor Liv sig rorer til Guds Lov,
Det mindste han ei vil glemme.
(lud! i din Haand alt Stort er smaat,
Men kjært det Mindste tillige.
Den Barnesjæl er bjerget godt,
Som skjuler sig i dit Rige.
7*
Den store stille Nat gaaer frem,
Med Lys fra Himmelens Sale;
Hvert Lys er Sol for Sjæles Hjem
I høiere Verdners Dale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
