Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Ingemann - Mindesang om Kong Frederik den Sjette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
.Mindesang om Kong Frederik den Sjette. 615
Skuffed ham Lykken, veg Glæden bort.
Det skulde hans Sjæl ei bøie.
Nu for Kongen ringe Danmarks Klokker.
Han var Dansk, som Danrigets bedste Mand,
Og Retsinds Krone har han baaret;
Jævn var hans Tale, og Tanken sand,
Og Sindet saa lyst som Haaret.
Nu for Kongen ringe Danmarks Klokker.
Han var mild. Han stod ved sin Faders Haand
1 Folkets arnebundne Dage;
Mildelig løste han Bondens Baand
Og rørtes ved Negerens Klage.
— Nu for Kongen sørge frie Mænds Sønner.
Han var fød og baaren til Kroner to:
Den ene skulde han kun bære.
Lykken var ham falsk; men hans Folk var tro;
Og gammel blev han med Ære.
— Nu for Kongen sørge Danmarks Sønner.
Han var last. Han standed i Keisersal;
Ret aldrig Dansken skal det glemme —
Danrigets deiligste Vang og Dal
Han værned med mandig Stemme.
— Nu for Kongen sørger Danmarks Hjerte.
Han var v iis’. Han satte til Folket Ud:
Han saae hvor Kræfter laae i Dvale;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
