Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Frederik Ingerslev : Nekrolog af Overlærer F. E. Hundrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Skoles Nedlæggelse friste den mindre hehagelige Skjehne,
i en endnu kraftig Alder at blive sat paa Ventepenge.
Denne Skoles Discipelantal steg under hans Bestyrelse fra
29 til 65, men sank i de senere Aar ned til 54 og 56, øg i
det sidste Skoleaar, da dens Undergang var hestemt, til 37.
Da Ingerslev ikke strax kunde vente at erholde et andet
Rectorat og allermindst ønskede at staae ledig paa Torvet,
ansøgte han Ministeriet om midlertidig Beskjæftigede og hlev den
15de Septemher s. A. ansat ved Metropolitanskolen som
constitueret Adjunct i Fransk og Historie, hvorved hans Ventepenge
udfyldtes til den Gage, han som Rector havde oppehaaret. I
denne for en Rector noget vanskelige Stilling forblev han i
henved 4 Aar, og forstod godt at indordne sig i de ham uvante
Forhold, medens han med sædvanlig Iver og Interesse
besørgede de ham overdragne Fag.
Den 4de Juli l86l beskikkedes han endelig til Rector ved
Aarhus Kathedralskole, den Skole, der havde fostret ham og
hvortil saa mange kjære Minder knyttede ham. Med frisk Mod,
med Iver, Lyst og Kraft tog han nu fat paa sin Gjerning.
Blandt Adjuncterne havde han den Glæde at finde en ham
hengiven fordums Discipel fra Randers, nuværende Overlærer
O. A. Hovgaard, og i l862 fik han sin egen ældste Søn
ansat som Lærer ved Skolen.
Hvor klart det nu end var, at han vilde komme til at
ende sin Virksomhed ved Aarhus Skole, saa havde dog Ingen
nogen Anelse om, at denne Ende var saa nær forestaaende.
Han røgtede sin daglige Gjerning med samme Iver og
Nøiagtighed og tilsyneladende med samme Kraft som tidligere. Endnu
om Fredagen den 3lte Jan. holdt han et Lærermøde fra Kl. 5–7,
hvor der ikke sporedes nogen aandelig eller legemlig Mathed hos
ham. Dog klagede han baade denne og den følgende Dag i
sin Familie over nogen Svimmelhed og Susen for Ørene,
ligesom han Søndag Morgen den 2den Februar yttrede til sin
Hustru, at han vilde tale derom med sin Huuslæge Dr. Meis.
Dog tog han ikke i Betænkning at hegive sig paa Vei til
Fruekirke for at bivaane Høimessen; men han havde neppe tilbagelagt
nogle faa hundrede Skridt fra sit Hjem, førend han faldt død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
