Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 5-6 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aachen - Aadalen - Aadals brug - Aadness, Peder - Aadsel - Aadselbille, se Aadselgraver - Aadselfugl, se Grib - Aadselgift, se Ptomaïner - Aadselgraver - Aadselædere - Aaeim - Aaensire - Aafjorden, se Aa herred og Hyllestad herred - Aafløi - Aag - Aagaard, Gustav - Aagaard, Oscar - Aagaardselven - Aager - Aagesen, Andreas - Aagesen, Sven, se Sven Aggesen - Aaheim - Åhlström, Olaf - Ordbøgerne: A - aag ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mellem «den hellige alliances» fyrster og ministre, hvor
bl. a. Danmark indankede sit paa «Kielertraktaten» støttede
krav paa Norge om andelsbetaling af den før rigernes
adskillelse stiftede statsgjæld.

Aadalen, herred i Buskerud amt, 640 km.² med
2 854 indb., d. e. 4.8 pr. km.² Herredet, der svarer til
prestegjeldet af samme navn med Viker, Nes og Ytre
Aadalen sogne, ligger paa begge sider af elven Begna
(her kaldt Aadalselven) og den smukke, 24 km. lange
indsjø Sperillen. Herredet er for en stor del en
skogbygd, der har flere træsliberier, sagbrug m. v., særlig ved Hensfossen.

Aadals brug, mekanisk verksted og jernstøberi,
beliggende i Løiten, Hedemarkens amt, 2 km. fra
jernbanestationen af samme navn (15 km. fra Hamar). 237 indb.
Verket, som blev grundlagt i 1830 som en laasesmedje,
daterer sig i sin nuværende skikkelse som fabrik for
landbrugsmaskiner fra 1870-aarene, da denne produktion
tog sit første store opsving her i landet. Det nuværende
«A/S Aadals brug», som er en fortsættelse af det tidligere
selskab Aadals og Hasle brug, er stiftet i 1905 med en
aktiekapital paa 200 000 kr. à 500 kr. pr. aktie.

Aadness, Peder (1739—92), n. bondemaler, født paa
Lille Odnes ved Randsfjorden, død sammesteds, kom
neppe udenfor landets grænser. Repræsenterer i sine
vægbilleder (Glatvedts hotel, Hønefoss ; de Sandvigske
samlinger) en karakteristisk, hjemlig rokoko. Af hans
mange portræter eier Kunstmuseet i Kra. det lille billede
af justitsraad Hammer.

Aadsel, kadaver,, der forraadner og i smittetilfælde
skal desinficeres og nedgraves.

Aadselbille, se Aadselgraver.

Aadselfugl, se Grib.

Aadselgift, se Ptomaïner.

Aadselgraver (necrophorus), en slegt af familien
aadselbiller (silphidæ), som bl. a. kjendes paa, at
følehornenes yderste led er fortykkede. Eggene lægges
paa eller i aadsler, hvoraf larverne og de fuldvoksne
insekter lever. Ofte træffes de ogsaa i forraadnede
plantedele og, særlig de mindste former, i sop.
Familien tæller i Norge et snes arter, hvis største former
hører til slegterne aadselgraver og aadselbille
(silpha).

Aadselgraver.

Den første omfatter anselige biller, hvis
dækvinger er saa korte, at de sidste kropringe ikke
dækkes. De er ensfarvet sorte eller sorte med rødgule
tverbaand paa dækvingerne. De nedgraver i fællesskab
smaapattedyrs eller smaafugles lig og lægger sine eg paa disse.
Aadselbilleslegtens former er noget mindre, har fuldstændig
dækkende vinger og er oftest ensfarvet sorte. De
nedgraver ikke aadslerne, men lægger sine eg i dem.
Enkelte arters larver gjør undertiden skade paa
sukkerroemarkerne ved at æde de unge blade.

Aadselædere (d. e. aadselædende dyr) har især
hygienisk betydning i de varme lande. Eksempler: Hunde,
sjakaler, hyæner, gribbe, ravne, marabustork, talrige
bille- og fluelarver. Blandt havdyrene er krebs og snegle,
ved vor kvst paa mange steder ogsaa slimaalen, de
vigtigste a.

Aaeim, dampskibsanløbssted ved Vannelvsfjorden,
Romsdals amt, hvorfra kjørevei fører over Maurstadeidet
til dampskibsanløbsstedet Bryggen ved Nordfjorden,
Nordre Bergenhus amt. Ved benyttelse af denne vei
kan det aabne havstykke forbi Stat undgaaes.

Aaensire, samling huse med et kapel, 151 indb., lidt
indenfor mundingen af Sireaaen (Sireelven) i Hitterø
herred, Lister og Mandal amt.

Aafjorden, se Aa herred og Hyllestad herred.

Aafløi, liden færge i en aa (oldn. fley, lidet skib).

Aag. 1. Tildannet træstykke, der lægges over skuldrene,
til at bære byrder i. 2. En gaffelformet træramme i
sæletøi til okser, bruges ogsaa i hestesæletøi. 3. Den
underbygning ved træbroer (nedrammede pæle, oventil
forbundne ved en bjelke), hvorpaa bromasserne hviler
(pæleaag). Hos romerne brugte man at haane den
overvundne fiende ved at lade ham «gaa under aaget», d. e.
en galgeformet opstilling af 3 spyd.

Aagaard, Gustav (1852—), n. forfatter og prest.
Af hans fortællinger, som tilhører den jevne
underholdningslitteratur, med kraftig understreget moraliserende
tendens, kan nævnes: «Speilbilleder» (1896), «Sterke hænder»
(1897), «En spøgelseshistorie» (1899), «I skygger og lys»
(1900), «Keiser Felix» (1904).

Aagaard, Oscar (1855—), n. forfatter, vakte
opmerksomhed med fortællingen «Underlige fyre» (1894), som
efterfulgtes af «Fru Junos salon» (1895) og «Farlige
farvande» (1896). Megen lykke gjorde de humoristiske
skildringer fra «moen»: «Kaptein Heire og hans gutter»
(1898) samt «Martin Ligeglads meriter» (1899). En roman
i den alvorligere genre er «Arboe & søn» (1900).

Aagaardselven, navn paa den øvre del af den
vestlige af de to arme, som Glommen danner henimod
udløbet.

Aager, i daglig tale ublu renter af pengelaan. Efter
straffelovens § 295 straffes som aager ikke blot
pengelaan mod uforholdsmæssigt vederlag, men det er aager,
naar nogen «ved retshandel udnytter nogens nød,
letsind, forstandssvaghed eller uerfarenhed til at opnaa eller
betinge et vederlag, der efter de foreliggende
omstændigheder staar i aabenbart og sterkt misforhold til, hvad
der ydes», altsaa f. eks. hvor man udnytter en persons
nød til at erhverve en gjenstand for spotpris
(straffelovens §§ 295—297, lov 29 juni 1888, ikrafttrædelseslov
22 mai 1902 § 17, nr. 1).

Aagesen, Andreas (1826—79), d. jurist, var fra
1856 ansat som professor i retsvidenskab ved
Kjøbenhavns universitet. Hans vigtigste skrifter er
«Forelæsninger over den romerske privatret» og «Indledning til
den danske formueret». A.s virksomhed har ogsaa havt
betydning for den norske retsvidenskab.

Aagesen, Sven, se Sven Aggesen.

Aaheim, hotel ved den østre ende af
Bandak—Norsjø-kanalen, Hollen herred, Bratsberg amt.

Åhlström, Olaf (1756—1835), sv. musiker og
komponist, optegnede og arrangerede melodierne til
originaludgaven af Bellmans sange.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>